
Flere oplysninger
Du kan finde flere miljørelaterede
oplysninger om enheden på
www.nokia.com/ecodeclaration.
Produkt- og
sikkerhedsoplysninger
Styring af digitale rettigheder
Ejere af indhold kan bruge forskellig teknologi til styring
af digitale rettigheder (DRM) for at beskytte deres
immaterialrettigheder, herunder ophavsrettigheder.
Enheden bruger forskellige typer DRM-software til at få
adgang til DRM-beskyttet indhold. Med enheden kan du få
adgang til indhold, der er beskyttet med WMDRM 10, OMA
DRM 1.0, OMA DRM 1.0-fjernlåsning og OMA DRM 2.0. Hvis
en bestemt type DRM-software ikke beskytter indholdet,
kan ejerne af indholdet bede om at få sådan DRM-
softwares evne til at få adgang til nyt DRM-beskyttet
indhold tilbagekaldt. Tilbagekaldelse kan også forhindre,
at DRM-beskyttet indhold, der allerede findes på enheden,
fornys. Tilbagekaldelse af sådan DRM-software påvirker
ikke brugen af indhold, der er beskyttet med andre DRM-
typer, eller brug af indhold, der ikke er DRM-beskyttet.
DRM-beskyttet indhold har en tilhørende licens, der
definerer dine rettigheder til at bruge indholdet.
Hvis der findes OMA DRM-beskyttet indhold på enheden,
skal du bruge funktionen til sikkerhedskopiering i Nokia
PC Suite til at sikkerhedskopiere såvel licens som indhold.
Ved brug af andre overførselsmetoder overføres den
licens, der skal gendannes med indholdet, for at du kan
fortsætte med at bruge OMA DRM-beskyttet indhold, når
enhedens hukommelse formateres, muligvis ikke. Du er
muligvis også nødt til at gendanne licensen, hvis filerne
på enheden beskadiges.
Hvis der findes WMDRM-beskyttet indhold på enheden, går
både licens og indhold tabt, hvis enhedens hukommelse
formateres. Du kan også risikere at miste licensen og
indholdet, hvis filerne på enheden beskadiges. Hvis du
mister licensen eller indholdet, kan det begrænse
muligheden for at bruge det samme indhold på enheden
igen. Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere
oplysninger.
Nogle licenser kan tilknyttes et bestemt SIM-kort, og der
er kun adgang til det beskyttede indhold, hvis dette SIM-
kort er indsat i enheden.
Tredjepartsprogrammer
Enhedens tredjepartsprogrammer er udviklet af og kan
være ejet af fysiske eller juridiske personer, der ikke er
tilknyttet Nokia. Nokia ejer ikke ophavsrettighederne eller
immaterialrettighederne til tredjepartsprogrammerne.
Nokia er derfor ikke ansvarlig for eventuel
slutbrugersupport, disse programmers funktionalitet eller
oplysningerne i programmerne eller i disse materialer.
Nokia yder ingen garanti for tredjepartsprogrammer.
VED AT BRUGE PROGRAMMERNE ACCEPTERER DU
PROGRAMMERNE SOM DE ER OG FOREFINDES UDEN ANSVAR
AF NOGEN ART, DET VÆRE SIG UDTRYKKELIGT ELLER
STILTIENDE, I DET MAKSIMALE OMFANG DET ER TILLADT I
HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING. DU ANERKENDER
DESUDEN, AT HVERKEN NOKIA ELLER NOKIAS ASSOCIEREDE
SELSKABER INDESTÅR FOR ELLER PÅTAGER SIG NOGET
ANSVAR, DET VÆRE SIG UDTRYKKELIGT ELLER STILTIENDE,
HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ANSVAR FOR
ADKOMST, SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT
FORMÅL, ELLER AT PROGRAMMERNE IKKE KRÆNKER NOGEN
TREDJEPARTERS PATENT-, OPHAVS- ELLER
VAREMÆRKERETTIGHEDER ELLER ANDRE RETTIGHEDER.